Lektiecafe

Bente hjælper Halil med lektierne

OBS: Lektiecafeerne i Farum og Værløse holder sommerferie frem til 19. august.

Driller matematikken, har du svært ved sprog, brug for hjælp til en projektopgave eller brug for ro til lektierne? Så er der hjælp at hente! 

Farum Bibliotek sidder der hver mandag og onsdag kl. 15-17 frivillige voksne klar til at hjælpe børn i 0.-10. klasse med lektierne. Bare kom op på balkonen og hils på lektiehjælperne. 

Lektiecaféen drives i et samarbejde mellem Furesø Bibliotek & Borgerservice, frivillige og Frivillignet/Dansk Flygtningehjælp. Lektiehjælpen gives af en flok frivillige ildsjæle, der i næsten 15 år, har hjulpet rigtig mange børn med deres lektier og derved medvirket til at give børnene et godt skoleliv. 

De frivillige lektiehjælpere har forskellige erhvervsmæssige baggrunde, men de har det tilfælles, at de alle er optagede af at hjælpe børn, yde en indsats og forhåbentlig gøre en forskel for det enkelte barn. 

Lektiehjælp i Værløse

Hver mandag på Værløse Bibliotek sidder et hold af frivillige lærere, pædagoger, ingeniører, lektorer m.fl. sidder klar til at hjælpe børn og unge med deres lektier. Der er kaffe og kage til alle, så kom bare forbi, hvis du har brug for hjælp. 

Lektiecafeen i Værløse er åben mandage fra 15.30 til 17.00. (Dog normalt lukket i skolernes ferier og på helligdage). Lektiecafeen drives af frivillige fra Red Barnet.

Vi glæder os til at møde dig!