- Date
- 01 april 2025
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Klubpris: 60 DKKBillet: 75 DKK
- Bibliotek
- Farum Bibliotek
- Adresse
-
Kulturtorvet 12
3520 Farum
Danmark
Som led i projektet Indtryk, Aftryk, Udtryk, der har fokus på dansk-jødisk kultur og historie besøger Weekendavisens chef-redaktør Martin Krasnik Farum Bibliotek og fortæller om sin bog ’En smal bro over afgrunden’. Bogen tager udgangspunkt i terrorangrebet mod Israel 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza, der vækker traumer på begge sider. Martin Krasnik fortæller om konflikten, der er vævet ind i hans egen historie, om at føle sig hjemløs som dansk jøde, om hans forhold til både Israel og palæstinenserne, om afmagten og hans håb for fremtiden.
Farum Bibliotek
Tirsdag 1. april kl. 19
Billetter på furbib.dk til 75 kr.
/ 60 kr. klubpris
Der er mulighed for fællesspisning før foredraget i Anaïs Kulturcafé, Farum Kulturhus
Foredraget er en del af Indtryk, Aftryk, Udtryk
Fokus på 400 års dansk jødisk historie
Dansk jødisk liv, kultur og historie gennem 400 år undersøges i det oplysende projekt Indtryk, Aftryk, Udtryk. Projektet løber over tre år fra 2023-2025 og udføres af Furesø Bibliotekerne, Immigrantmuseet og Dansk Jødisk Museum i forening. Furesø Bibliotekerne står for en række foredrag og arrangementer, og i 2025 af- rundes projektårene med en stor særudstilling på Immigrantmuseet og i Farum Kulturhus. Udstillingen åbner 3. maj 2025. Biblioteket byder dette forår på tre forskellige arrangementer, der hver for sig lægger brikker til en øget kulturforståelse.