Farum Skulpturpark
I august fejrede Furesø Kommune Skulpturparkens 25-års jubilæum og biblioteket bidrog med en forfatterskole for de unge, sprogfitness for de yngste samt foredrag for det voksne publikum. Se Mikkel Arnfreds film fra dagen her. Måske er du med?
Af Pernille
Furesø bibliotekerne arrangerede en forfatterskole, hvor eleverne brugte Skulpturparken som afsæt for deres fortællinger, og i løbet af en ugen bragte 11 børn i alderen 12-15 år en række noveller og digte til live. Vi samlede fortællingerne i en bog, som blev uddelt på fejringsdagen og siden distribueret til skoler i kommunen. På selve festivaldagen læste de unge højt fra deres fortællinger med hjælp fra deres underviser fra UngFuresø Tina Cayuga.
Derudover deltog biblioteket med foredrag ved Zanne Jahn samt sprogfitness for de yngste. Sprogfitness er et anerkendt koncept, med sjove og lærerige sproglege, der styrker børns glæde ved sprog, læsning og læring samtidig med, at børnene får bevæget sig. Børnene løb blandt de imponerende skulpturer, og bagefter kunne børn og voksne nyde omgivelserne med deres medbragte mad.
Mikkel Arnfred har lavet filmen herover. Læs mere om Skulpturparken og se også en film fra parkens tilblivelse her