- Tid
- 10:30 - 11:30
- Sted
- Biografen, Farum Kulturhus
- Bibliotek
- Farum Bibliotek
- Adresse
-
Kulturtorvet 12
3520 Farum
Danmark
Børnebiblioteket viser gratis film for børn og deres voksne i biografen. Vi viser flere små herlige animations- og kortfilm fra filmstriben.dk.
Batterifar Batterifar passer alt for husets familie: børnenes legetøj, fjernkontrollerne og dørlåsene. En dag tager Batterifar på tur med familien. Mens de leger, bliver det voldsomt regnvejr, og ingen kan komme nogen vejne. Batterifar kæmper for at holde lygten tændt, så alle kan blive reddet, men regnen gør det svært for ham.
Festlige fugle gaven Der er fuglefest i det store træ i skoven, men to fugle er ikke inviteret – de er nemlig ikke fine røde fugle som de øvrige gæster.
Kiki stikker af Kiki er en kanariefugl, der kun kender sit bur og den gamle dame, der fodrer ham. Han drømmer om at flyve sammen med de frie fugle. Da døren til buret en dag står åben, stikker han af, men opdager, at det er nødvendigt at kunne flyve for at kunne gå på opdagelse. Det er skræmmende endelig at være fri.
Vitello køber en vidunderlig julegave Møgungen William er blevet spejder og måske får han engang en kniv. Vitello synes det med kniven lyder sejt, så han vil hjælpe med at gøre de gode gerninger. Nu skal de bare finde nogen at gøre gode gerninger på.
Krokodillenys En dag begynder krokodillen Louise at nyse. Hun nyser og nyser og kommer ved et uheld til at nyse sin hjerne ud. Den bliver endda væk. Det bliver pludselig svært for Louise at gøre de ting, hun plejer, og intet synes at virke længere. Hun kommer til at vande sine sko med vandkanden, nøglen til døren flyver væk og natlampen forvandler sig til brødristeren!
Ernst i Tivoli Ernst og mor er i Tivoli. Ernst vil have en candyfloss, som han køber af en sød lille Tivoli-pige. Mor vil op i Pariserhjulet, men det vil Ernst ikke, så han må sætte sig på en bænk og spise sin candyfloss og vente på mor. Ernst keder sig og får øje på Tivoli-pigen ved sin bod. Han vil over til hende. Mens mor suser rundt oppe i Pariserhjulet, bevæger Ernst sig ind i menneskemylderet, hvor han farer vild.
Gnisten En eventyrlig fortælling om at lede efter sit hjertes udkårne – og at vejen til kærligheden ikke er snorlige. En lille, ramponeret robot bor i en by med mange andre robotter. Men i modsætning til ham er alle de andre nye og fine, og de har nemt ved at finde en partner, som de passer sammen med. Den slidte robot er ensom, indtil han møder en anden robot, som heller ikke rigtig passer ind. Hver gang hun finder en partner, går det skævt for dem. Men så fører tilfældet de to robotter sammen. Filmen udspiller sig i et fantastisk og surrealistisk univers, der stilistisk låner fra fx Jules Verne og det franske instruktørpar Caro og Jeunet.
Dronning Numse Det er sengetid. Far og datter opfinder en verden i limbo langt over skyerne, og dronningen af denne verden kaldes Numse.
Et øjeblik Et øjeblik varer 5 minutter, siger Nathalie. Filmen "Et øjeblik" varer også 5 minutter. En poetisk dokumentarfilm i børnehøjde om tiden, uret og øjeblikkene. "For min far er et øjeblik bare en halv time," konkluderer Jesper, da filmen slutter.
Forestillingen indledes med en introduktion af programmet. Velegnet fra 3 år. Ingen tilmelding. Pladser efter først til mølle.
Varighed ca. 1 time, men man må gerne liste ud før.